Worth knowing
Computers are wonderful tools. However the basic needs for motivation, incitement and achievement still exists. We still need people of flesh and blood and especially leadership. The methods haven’t changed much over the past centuries. In a time of Internet, where people tend to hide behind computers, the need and challenge of leadership has never been bigger.
Have a nice weekend
Michael B. Hansen
Founder & Managing Director
Tradingvalues
Vær at vide
Computer teknologien er et godt redskab, men det kan ikke fjerne behovet for at motivere, inspirere og lede jeres folk til gode resultater. Behovet for kød, blod og lederskab er basalt for den menneskelige natur. Metoden har ikke ændret sig fundamental de seneste tusinder af år. I denne Internet tid, hvor folk isolerer sig bag ved computerskærme, har behovet og udfordringen for godt lederskab aldrig været større.
EBay fordobler fortjeneste
Internet-auktionshuset eBay kunne onsdag fremvise et flot regnskab for første kvartal i år og opjusterer nu forventningerne til hele 2004.
I første kvartal fordoblede eBay næsten sin fortjeneste, efter at indtægter både fra online auktionen og fra PayPal viste stærk vækst, skriver Reuters.
Netto-fortjenesten steg i kvartalet til 200,1 million dollar (knap 1,26 milliarder kroner) op fra 104,2 millioner dollar i første kvartal 2003.
Omsætningen steg fra 476,5 millioner dollar til 756,2 millioner dollar - eller cirka 4,75 milliarder kroner.
Derudover oversteg antallet af registrerede brugere på eBays sider for første gang 100 millioner, mens den samlede værdi af solgte varer endte på 8 milliarder dollar.
Resultatet oversteg Wall Streets forventninger, og efterfølgende valgte eBay at opjustere sine mål for bade indtægter og fortjeneste for hele året.
Herefter steg auktion-sitets aktier 3 procent. 22-04-2004 09:55 ©Mediawatch.dk
Danskerne strømmer til online auktioner
Glem alt hvad du har hørt om afvigende handel på internettet. Danskerne strømmer nemlig til nettet, når det gælder køb og salg gennem online auktioner. Og her går det rigtigt godt. Efter de barske år i kølvandet på dotcom krisen er danmarks største online autionshus QXL.dk blevet en solid forretning med årlige overskud.
Alene inden for det seneste år er antallet af medlemmer øget med over 100 procent og antallet af solgte brugte varer er røget til tops med en stigning på mere end 200 procent. Hver uge bliver der således sat over 190.000 varer til salg på QXL.dk, og antallet af nye medlemmer stiger med 3.000 byttelystne danskere om ugen.
Boomet i antallet af medlemmer og e-handler, glæder naturligvis– Adm. Direktør for QXL Ricardo Danmark A/S, Jacob N Masters.
- Vi har for længst passeret 300.000 medlemmer og er dermed et af danskernes foretrukne steder på nettet, når de skal sælge eller købe varer. QXL.dk er forbi den kritiske fase. Vi har et antal auktioner, der sikrer, at vi også kan tjene penge og udvikle QXL.dk langt hurtigere end tidligere. Og da vi konstant oplever fremgang, så tegner fremtiden meget lys, udtaler Jacob N Masters.
QXL.dk er en moderne udgave af loppemarkedet. Filosofien bag QXL.dk er, at vi alle har ting og sager, som andre gerne vil betale for. QXL.dk har skabt platformen, hvor køber og sælger kan gøre en god handel nemt og sikkert.
QXL.dk’s forretning er afhængig af, at QXL.dk’s auktioner og site er mere interessante og brugervenlig for sælgere og købere end konkurrenternes.
- De gebyrer som vores sælgere betaler for at oprette auktioner samt sælge, er lave i forhold til vores konkurrenter. Vi har blandt andet gjort det helt gratis at sælge sin bil, båd & motercykel på QXL.dk. Desuden kan man købe og sælge stort set alt på vores auktioner fra frimærker, knallerter og legetøj til computere og antikviteter, siger Jacob N Masters. Og intet er tilsyneladende for småt til at figurere på QXL.dk, der huser indehaveren af Guinness Rekord for verdens største samling af brugte ispinde på auktionssiderne.
En anden væsentlig årsag til, at danskerne nu for alvor har kastet sig over QXL.dk’s online auktioner bunder i, at sikkerheden er meget høj. QXL.dk tjekker alle medlemmers navne og adresser.
- Vi sikrer at vi kender medlemmernes privatadresse således, at du med sikkerhed ved hvem du handler med ~ kortsagt enkelt og sikkert. Samtidig har vi et karaktersystem, der sikrer, at auktionerne ikke kan bruges af snydere, der ikke betaler eller leverer varerne som aftalt. Hvis en køber eller sælger modtager en dårlig karakter i forbindelse med ens første handler, så bliver man simpelthen udelukket fra QXL.dk, siger Jacob N Masters.
QXL.dk er en del af en af Europas største online auktionshuse QXL Ricardo Plc, der er repræsenteret i 10 lande og dominerende i Skandinavien. Alle europæiske afdelinger af QXL Ricardo Plc er i dag overskudsgivende. Men danskerne tager utvivlsomt førertrøjen på, når det gælder etape sejre i form af årlig vækst af medlemmer og handler. Det danske auktionshus er nemlig fyldt med trofaste hjælperyttere.
- Hemmeligheden er team-spirit. Vores brugere har i høj grad været med til at gøre QXL.dk til en succes. Vi har haft titusinder af brugere, som er holdt ved gennem den hårde dotcom tid. Samtidig har de været med til at udvikle vores auktions-platform, så den er meget brugervenlig og sikker. Dette har blandt andet medført til at vi nu har oprettet et ”Ambassadør program” som giver vores brugere langt større mulighed for at bestemme hvordan vi som et team udvikler os, siger Jacob N Masters.
Friday, April 23, 2004
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment