Friday, April 23, 2004

Kære Ambassadør

På grund af påsken, er det ikke alle betalinger for tegningsretter, der er indgået i Spanien endnu. Derfor udsender vi, for en sikkerheds skyld, denne e-mail til alle dem, der har bestilt tegningsretter. Har du betalt dine tegningsretter, men endnu ikke modtaget en bekræftelse fra os, bedes du hurtigst muligt faxe en bankkvittering hvis du endnu ikke har gjort dette.

Vi er utrolig glade for, den ovenud positive modtagelse af muligheden for, at købe aktier i DubLi. Vi kom netop med udbuddet med sigte på, at det er jer ambassadører, der skal få udbytte af, at DubLi aktierne stiger i værdi, og ikke interesserede investorer udefra.

Interessen er så stor, at det har resulteret i en overtegning på næsten 50 %. Vi har dog besluttet, at det ikke skal berøre de ambassadører, der har bestilt mindre end 15.000 stk. aktier. Derfor har vi inddraget nogle af de aktier, der var beregnet til salg i andre lande.

Dette betyder, at du er tildelt det antal aktier, som du har købt tegningsretter til.

I perioden 15. – 30. april 2004 skal du træffe endelig beslutning om køb af aktier. Udnytter du ikke din ret i ovennævnte periode, vil de reserverede aktier blive solgt til andre. Vær opmærksom på, at din ret skal udnyttes fuldt ud eller slet ikke. Er du f.eks. tildelt 1.000 aktier kan du ikke vælge at købe et mindre antal.

Beslutter du dig for køb, skal afregning ske senest den 30. april 2004.

Har du fået tildelt eks. 1.000 aktier skal der betales 1.000 euro, da én akties pris er en euro. Hertil kommer 0,75 % i handelsomkostninger, dog minimum 20 euro. Total pris for 1.000 aktier er således 1.020 euro.

Købssummen skal indsættes på

Modtagerbank: Cajamar, Spain

Kontonavn: TradingValues

IBAN nummer: ES67 3058 0860 70 27200 05569

SWIFT code: BCOE ESMM058

Husk at afsenderbank og modtagerbanks gebyr for overførsel af beløbet skal betales af afsender (normal EU overførsel).

Husk at påføre dit navn og ID nummer som reference.

Du skal huske at faxe bankkvitteringen til 75507557.

Du modtager en salgsnota og bliver indført i vores aktiebog, så snart vi modtager pengene i Cajamar.


Best regards / Med venlig hilsen
TradingValues Support Team

No comments: